Bjerringbro Taxi - så er du godt kørende.

At have job som Taxi chauffør - Generel Info
    Har du lyst til at blive Taxi chauffør?
    Bjerringbro Taxi har altid brug for dygtige, pålidelige og ikke mindst motiverede chauffører. Kontakt os når som helst, hvis du er interesseret – enten i et deltidsjob eller fuldtidsjob som chauffør. Det er et udfordrende og spændende erhverv, som du kan læse mere om herunder!
    Nederst på siden er der et link til billeder af personalestue, kontor og udstyr i vognene.

    Arbejdsområder.
    En Taxi chauffør er kort beskrevet en person der transporterer personer og genstande mod betaling, med udgangspunkt i det distrikt vognen tilhører.
    Transporten skal udføres på en trafiksikker, effektiv og behagelig måde for passageren.
    Chaufførerhvervet er i høj grad serviceorienteret. Kundegruppen er meget varieret. F.eks. børn på vej til eller fra skole/børnehaver, funktionshæmmede som behøver assistance, forretningsfolk til og fra møder, lufthavne og hoteller, patienter til og fra lægebehandling, ældre der skal ud at handle, unge og voksne til mange forskellige gøremål – dag eller nat. Hver eneste kunde stiller forskellige krav, og har individuelle forventninger til chaufføren.

    Chaufføren skal holde sig løbende orienteret om trafikken, herunder vejrforhold, vejarbejder mv. og ligeledes efterspørgslen af vogne, og kommunikerer med central og kollegaer ved hjælp af moderne kommunikationsudstyr i vognene. Taxameter og PDA skal håndteres korrekt og benyttes til enhver opgave. Da Bjeringbro Taxi er en topmoderne Taxicentral modtager du dine ture elektronisk via installeret udstyr i alle vogne, som er online konstant.
    Du får din egen unikke chauffør ID med tilhørende kodeord, så kun du kan logge på, og alle kørte ture bliver "logget" og registreres herefter korrekt i bogholderiet.
    Arbejdsgiveren/bevillingsindehaveren er ejer af taxien. Der skal altid indgåes en arbejdsaftale mellem chauffør og bevillingsindehaver. Arbejdet organiseres i skift, og aftales med bevillingsindehaveren du ansættes ved.
    Taxichaufføren har sin del af ansvaret for at bilen til enhver tid er ren, vedligeholdt og trafikksikker.

    Arbejdsmiljø.
    Som udgangspunkt er den enkelte chauffør alene om udførelsen af arbejdsoppgaverne. Taxierhvervet har dog alligevel et udbredt fællesskab og socialt miljø blandt chaufførerne, såvel dine egne kolleger, som kolleger fra andre selskaber.
    Bjerringbro Taxi har nye og dejlige forhold med køkkenfaciliteter, toiletforhold samt hyggeligt møbleret opholdsrum for chaufførerne, med TV og adgang til Internet, og centralen er udgangspunkt for alle opgaver.
    Driften af taxicentralen er organiseret gennem Bjerringbro Taxi I/S. De 3 vognmænd der ejer taxicentralen, er alle interessenter og bevillingsindehavere. Kontoret på centralen er også vigtig for chaufførernes hverdag, bl.a. til information og oplæring. Det vigtigste bidrag til et godt arbejdsmiljø ligger dog hos den enkelte chauffør!

    Uddannelse/krav.
    Forhør nærmere om dette hos Bjerringbro Taxi.

    Øvrige formelle krav.
    Man skal være fyldt 21 år, og have førerkort til den type vogn man skal føre, og naturligvis en tilfredsstillende lægeattest, som skal forevises ved ansøgning om erhvervskort hos politiet.
    Desuden bør man kende byen og nærområdet godt, således at man ikke ender i Thisted, hvis turen går til Åbenrå. Ligeledes bør man kende alle større og betydende stednavne i området.
    Alle vogne er dog som tidligere nævnt udstyret med moderne elektronisk udstyr - herunder GPS.

    Personlige egenskaber er vigtige. Man må have en positiv indstilling til mennesker, kunne sætte kundens behov i fokus, være velsoigneret, og være indstillet på at møde på job iført korrekt uniform – og naturligvis kunne lide at køre bil. Man må have en defensiv kørestil og kunne håndtere stres i trafikken. Det er mange menneskelige og trafikale udfordringer som skal løses nu og her under kørslen. Som chauffør er din fornemmeste opgave, at sørge for at kunden får en positiv oplevelse, og dermed en sikker og tryg transport fra A til B.
    Al nødvendig oplæring bliver naturligvis givet – men det meste må nødvendigvis læres i rigtige arbejdssituationer mens du udfører dit job. Det betyder også at man må være villig til at lytte til kolleger, og naturligvis også selv tilegne sig information, og ikke mindst - stille spørsmål.
    Forskellige love og reglementer fastsat af forskellige myndigheder gælder for både chauffører og bevillingsindehavere.
    Tavshedspligten er absolut – både når det gælder passagerer og kolleger.

    Aflønning.
    Taxichauffører aflønnes i procent af indkørt beløb på vagterne. Lønnen varierer derfor og er stærkt afhængig af opgavemængden og chaufførens dygtighed. Herudover kan der være aftalt puljeordninger eller andet, afhængig af bevillingsindehaver, dette informeres der naturligvis om, alt efter hvilken af de 3 bevillingsindehavere du ønsker at arbejde for.

    Hvis du efter at have læst dette stadig er intesseret i et spændende og udfordrende job, enten som deltidschauffør eller fuldtidschauffør, så hører vi meget gerne fra dig. Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere informationer. Se "Chauffør Job?" eller "Kontaktinfo"!

    Billeder af vognudstyr, personale og kontor faciliteter

Med venlig hilsen - Bjerringbro Taxi I/S

KONTAKT:
Telefon: 2020 1220


| Tlf.: 2020 1220 | Bjerringbro Taxi - Banegårdspladsen 12-14 - 8850 Bjerringbro | Tlf.: 2020 1220 |